FBI præsenterer:
Carsten Bang, Thomas Wivel og Jakob Pettersson i et længe ventet gensyn med “Det´jo løgn” på pakhuset i Odder lørdag den 24. april
“Det´jo løgn”! Nej, faktisk ikke. Comedy Zoo On Tour byder i april måned på et længe ventet gensyn med konstellationen Carsten Bang, Thomas Wivel og Jakob Pettersson. De tre garvede komikere markerer DVD-udgivelsen af de største og mest mærkværdige momenter fra “Det´jo løgn” med show på Pakhuset i Odder lørdag den 24. april kl. 20.30.
Bang, Wivel og Pettersson skabte midt i 90erne crazycomedyserien “Det´jo løgn”, der nærmest fik kultstatus med sine gakkede sketches og figurer – som Frank, The Vendelbo og serien Dunken omkring morfar – og “Det´jo løgn” anses af mange for at være forløberen for senere store satiriske tv-succeser.
På touren præsenteres en omgang forrygende stand-up af nyeste skuffe blandet med opdaterede versioner af figurer og situationer hentet i det gamle univers.
Det er første gang i mange år, at de tre komikere står på scenen sammen. Carsten Bang og Thomas Wivel har siden begge markeret sig som nogle af landets mest populære komikere med solo-shows, tv-optræden og andre sjove bidrag mens Jakob Pettersson i en årrække valgte at forgylde reklamebranchen med sin kreative og krøllede pen.
Comedy Zoo On Tour bliver derfor et scoop for de mange fans af “Det jo løgn”, der ser frem til at gensyn og den videreudvikling af karaktererne, som showet byder på. Men showet er også en glimrende lejlighed til at introducere nye stand-up elskere for ”det jo løgns” bizare univers. ”Se din nabo før det show!!”, som de tre komikere siger…. ”eller var det omvendt, vi kan aldrig huske det”.
DVD´en “Det´jo Løgn” udkom 22. marts og kan anbefales som genial opvarmning til showet eller en anden aften, hvor der skal grines igennem.










