Events Festival Galleri Foreningen Sponsorer Kontakt

Stand-Up med Brian Mørk, Thomas Warberg og Mikkel Malmberg

Lørdag d. 4. februar 2012 slipper vi 3 af Danmarks sjoveste komikere løs i Pakhuset. Det bliver sjovt - meget sjovt. Dørene åbner allerede kl. 18:00, for de spisende gæster (med billet til spisning), for øvrige gæster, åbner dørene kl. 19:30. Køb billetten på Hysten Event Forenings online billetkontor.

plakat-standup-2012-w200.jpgHelt i overensstemmelse med sit efternavn, har Brian Mørk en super satirisk tilgang til livet. Han er selv den primære genstand for sin barske, men befriende humor - og hans vanvid og syn på sagerne har ført ham vidt omkring. Som stand-upper er han kendt for sin tilbagelænede og cool stil. Derudover har han leveret materiale til bl.a børne-tv, historierne om flodhesten Dolph.

Thomas Warberg er fucking sjov! Så let, kort og præcist kan det siges. Han afvæbner alle med et sønderjysk, jovialt førstehåndsindtryk, der gør de efterfølgende serier af grænsesøgende jokes og pirrende punchlines særdeles overraskende. Under "Comedy Aid" 2009 lagde han gang på gang publikum ned af grin med sin version af Harry Potter på sønderjysk mens hans optræden under Comedy Aid 2010 nærmest nåede hysteriske højder. Thomas Warberg skal opleves!

Mikkel er en original newcommer med en afslappet, spøjs stil og legende materiale. Du får ikke endnu en klassisk stand-up-komiker - til gengæld får du den første Mikkel Malmberg.

Støt vores sponsorer: