Festival

Hysten Festival er en mindre dansk musikfestival med tilhold i Odder by. I modsætning til tidligere år, afholdes festivalen i år over 1 dag – lørdag d. 19. juni 2010. Pladsen åbner kl. 12 og lukker efter sidste band kl. 01 om natten.

Camping
Da festival afholdes over en dag i år, er der ikke mulighed for camping på pladsen.

Parkering
Er du i bil, kan du benytte dig af parkeringen ved pladsen. Men lad nu bilen stå, hvis du regner med, at benytte dig af vores gode bartilbud :-)

Hæveautomater
Der er mulighed for at hæve penge med Dankort på pladsen.

Billetter
Billetter kan købes i Løvbjerg Odder og Visit Odder. Foreningens medlemmer kan købe deres billetter i Özkans Guld. Billetterne indløses til armbånd ved hovedindgangen. Armbåndet er personligt og må ikke overdrages. Mister du dit armbånd, mister du også din adgang til festivalen – SÅ PAS GODT PÅ DET!
Hvis du ikke har nået, at købe billet på forhånd, er der også billetsalg i ved indgangen, så længe der er flere billetter.

Mad
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad på festivalpladsen. Vi kan derimod tilbyde sandwich, pølser, samt kebabruller i diverse madboder.

Drikkevarer
Vi sørger for at ingen behøver at gå tørstige fra Hysten Festival, da vi har rigeligt med barer, som sælger både øl og vand. Det er dog ikke tilladt medbringe dine egne drikkevarer.